Hilsen På egen hånd

     

}i}{i{ Himlens Sendebud


Report fra

}i} Cancellara {i{

Hej Thor

Jeg sender lige et sommer postkort.

Familien havde besluttet at,

sommerferien 2014 skulle gå til nord Jylland.

Så jeg var godt klar over at

det med at træne i bjerge ikke ville blive i år.

Men nord Jylland har også

nogle stigninger der er værd at prøve.

16% med kørsel på eget ansvar,

og så på grusvej igennem en skov,

så er man næsten i alperne igen.

Vh. Henrik....

Stelvio Bjergpass

Report fra

Stelvio Bjergpass

}i} Piraten {i{

Hej

Stelvio.

Da jeg havde cyklet til Bolzano og afsluttet med 2 Hårde (for mig) bjergdage, kunne jeg ikke overskue at skulle cykle op ad Stelvio i forlængelse af dette.

Derfor besluttede jeg (og Jeanette og Sofie) at det skulle være efter en uges badeferie og store buffeer at slaget skulle slåes :)

Vi havde bestilt hotel på bjerget ca. 14 km. fra toppen.

Vi ankom fra Gardasøen ca. kl 15:30. Hotelmutter var noget bekymret over at jeg havde tænkt mig at cykle derop på det tidspunkt og så i det regnvejr.

Hun ringede til sin bror, der arbejder på toppen for at høre om der var åbent og om det sneede. Der var kun lidt regn deroppe, så det skulle kunne lykkedes.

Hun lovede at holde sauna og restaurant åben, for hun vidste åbenbart at det kunne blive sent og at jeg ville være kold og sulten.

Jeanette og Sofie blev på hotellet, da det faktisk var lidt råt i vejret og jeg ikke kunne byde dem at de skulle stå ude og fryse i timevis.

Jeg måtte starte med at trille 11 km. ned for at få hele stigningen med, som er på ialt 25 km.

Man starter i omkring 900 m. over havets overflade og slutter i 2760 m.

Gennemsnit 7,7 procent stigning.

Stigningen er sådan at den bliver værre og værre jo tættere på toppen man kommer.

Jeg havde bestemt mig for at jeg ville holde nogle pauser og det blev også nødvendigt.

Den gearing jeg kører med er ikke en decideret bjerggearing, Det gjorde at jeg lå i det letteste gear næsten hele tiden og blev så forpustet, at jeg blev nødt til at holde pauser for at drikke og få vejret.

Der er 48 nummererede hårnålesving der tæller ned, så man har hele tiden en rigtig god fornemmelse af hvor langt man er.

Jeg ved godt at jeg skrev om det sidste bjerg jeg kørte at det slog alt, men det her var endnu mere ondsindet. Hvis det ikke var fordi jeg havde snakket så meget om det, var jeg vendt om, men så skulle jeg jo både fortælle det til jer, min familie og hotelmutter. Det går jo ikke :)

De første 12 km. gik ok efter omstændighederne, heldigvis bruger jeg ikke pulsmåler.

Derefter måtte jeg ligesom dele turen op i små etaper, ja det lyder vanvittigt på en så kort distance.

Den sidste km. spidser til med 12 %, jeg måtte stå op for at holde drift i cyklen.

Lige så modbydeligt det var at komme derop ligeså god en fornemmelse var det bare at stå deroppe og nyde det.

Man skulle så ikke nyde det for længe, for klokken var nu 19 og det var rimeligt koldt.

Så jeg skyndte mig at ringe til Jeanette og fortælle at jeg var kommet op og begyndte at køre ned nu.

Jeg havde en vindbreaker med, men kun almindelig cykelhandsker uden fingre.

Det blev så koldt om fingrene, at jeg havde nogle bekymringer omkring at kunne blive ved med at bremse, men det gik akkurat.

Da jeg kom ned, badede jeg med Sofie i en varm pool, derefter sauna og til sidst en kæmpe pizza med cola :)

Jeg brugte 2 timer og 35 minutter på at køre op. Jeg ved ikke om det var godt eller skidt, for mig var det vigtigste at komme derop, så må jeg arbejde lidt med tiden til næste gang.

Ting jeg vil gøre anderledes: tidspunkt og gearing.

Da vi tjekkede ud havde hotelmutter et fint diplom til mig:)


Report fra

}i} Cancellara {i{

Hej

Så har jeg haft en søndag i det jyske på cykel.

Tiden blev 8:51:21 for de 220 km.

og 2500 højdemeter.

Meget koldt og til tider meget regn.

Et rigtig flot, men også

et rigtigt hårdt motionscykelløb,

på grund af de mange bakker.

Ved foden af hver bakke, er der et skilt,

der viser hvor lang bakken er,

og stigningsprocenten.

Flere af skiltene viste noget med

1200 meter og 9%.

Ved Kiddesvej og Gl. Kongevej i Vejle,

var stigningsprocenterne på 23 og 24% !!!

Selv om der er 4500 deltagere,

på de 5 forskellige ruter,

fungerer depoterne rigtig godt.

Jeg havde også et mindre uheld.

Den foran kørerne rytter bremser i et sving,

for at undgå at kollidere med en modkørende bil. Jeg har ikke chance for at nå bremse,

så jeg måtte en tur i asfalten.

Ikke noget alvorligt,

men en tur i kørerbanen kan altid mærkes.

Jeg fik ikke taget nogen billeder, så derfor er denne SMS uden billeder.

Ses. Vh. Henrik


}i}{i{

Du får lige et billede, jeg selv har taget af mig selv lørdag aften på bjerget Col du Galibier. Sådan ser man ud efter 18 km. Hvor det kun går op op op med 8% stigning, og jeg havde været oppe siden kl. 3.00 (det var den dag, vi ankom til Valloire). Dagen efter cyklede jeg Col du Telegraphe og Col du Galibier på samme tur, så det var 36 km, hvor det næsten kun gik op op op. Det tog 3 timer. I går lagde jeg cyklen i bilen og kørte hen til dér, hvor L'Alpe d'Huez stigningen starter og cyklede op derfra. Tiden blev 1:09:50.

Hilsen Henrik Christensen.